Frihed til skolerne
Debat I Ballerup Bladet kunne man i sidste uge læse et læserbrev fra en folkeskoleelev, som ikke er særlig imponeret over dagligdagen i folkeskolen efter reformen. Det er flot, at en elev giver sig tid til at skrive et læserbrev om forholdene. Det tyder på, at der er et problem!

Det er da heller ikke første gang, at vi hører om dette. I gennem længere tid har vi fra både forældre og Ballerup Fælles Elevråd fået mange tilbagemeldinger om de lange skoledage og den understøttende undervisning, der ikke fungerer.

Jeg synes, at det er på tide, at vi lytter til disse tilbagemeldinger og gør hvad vi kan for at forbedre situationen og afbøde de værste konsekvenser af reformen.

Det Konservative Folkeparti i Ballerup ser med alvor på, at den understøttende undervisning ikke fungerer optimalt og vi har flere gange stillet forslag om, at give skolerne mere frihed til at planlægge, hvordan skoledagen bedst tilrettelægges lokalt. Hvis den politiske vilje ellers er til stede, så har Undervisningsministeren nemlig åbnet op for større fleksibilitet i forhold til den understøttende undervisning ved f. eks at konvertere tiden til tolærerordning og det er også muligt at søge Ministeren om yderligere dispensationer, hvis kommunen ønsker dette.

Frederiksberg Kommune er et godt eksempel på en kommune, som har vist politisk handling. Noget som vi er meget åbne overfor fra konservativ side også kan ske i Ballerup.

Vi ved, at der er skoler i Ballerup, som rent faktisk tager ansvar og har ønsker om at gøre tingene på andre måder, men desværre bliver bremset af kommunen. Så vi må desværre konstatere, at Socialdemokraterne og Venstre ikke har den politiske vilje til at udnytte reformens muligheder og give skolerne frihed til at lokalt at planlægge på en måde, som i højere grad kunne imødekomme elevernes og forældrenes ønsker.

Det Konservative Folkeparti sætter sig gerne i spidsen for, at vores skoler i Ballerup Kommune får friheden til at vælge, hvordan de sammensætter deres undervisning og vi ikke lader os diktere af en rigid måde at læse reformen på.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *