Tidligere troede man, at det primært gjaldt børn, men tendensen viser sig nu også gældende for voksne.
I East Kilbride Badet, hvor svømmeklubben Triton holder til, oplever man også, at de voksne svømmere har stort fokus på netop det sociale samvær.
»Vi har stor forståelse for, at der er andre faktorer, som har betydning for at man som voksen melder sig til en foreningsidræt som vores. Det handler lige så meget om at møde andre mennesker, at få et fællesskab og danne venskaber på tværs af alder og køn,« siger Annemarie Rønn Hansen, der er leder af Tritons VoksenSvøm.
Med baggrund i undersøgelsens konklusioner vil man gerne gøre endnu mere for at tilgodese voksensvømmernes behov i den lokale svømmeklub. Derfor har de nu åbnet op for at medlemmerne kan benytte varmtvandsbassinet i East Kilbride Badet om aftenen i forbindelse med svømningen – ligesom saunaen er åben.
»Vi ved, at disse ting er med til at give gode rammer for det sociale fællesskab efter træningen, som betyder lige så meget for de voksne medlemmer som selve svømningen i det store bassin,« tilføjer Annemarie Rønn Hansen.