Gratis korkoncert på rådhuset
Korleder-Ole-Jørgensen-2-copy.jpg
KlapperSangerne samt korleder og arrangør Ole Jørgensen giver koncert i Atriet på Ballerup Rådhus mandag den 18. januar klokken 17. Foto: privatfoto
koncert Det er lykkedes KlapperSangerne fra Måløv at få adgang til de bonede gulve på Ballerup Rådhus.

Her vil koret holde en åben prøvekoncert for byens borgere i Atriet mandag den 18. januar klokken 17.

Der er gratis entré til koncerten, som varer omkring to timer med indlagt pause, hvor der gratis bliver serveret kaffe med dejligt hjemmebag.

KlapperSangerne er kendt for at have et meget bredt repertoire med både rytmisk og klassisk. Der synges fortrinsvis viser, pop, jazz, blues- og rockballader – spændende fra Glenn Millers In the Mood over Blue Moon, Over the Rainbow og Svantes lykkelige dage til mere klassiske ting.
Korets dirigent og leder Ole Jørgensen har gennem sine korarrangementer givet alle sangene et ”pift” af jazz.

»Vi vil gerne være med til at udbrede glæden ved at synge, så har du lyst til at være med, kan du komme på Måløvhøj Skole en mandag eftermiddag klokken 16.45 til en øveaften eller to for at lytte og synge med, før du tager stilling til, om du vil melde dig ind i koret,« siger Renata Lohse, formand for Klappersangerne, der kan kontaktes på 4060 8810.

KlapperSangerne-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *