Kagekroner til Lukashuset
Lukas-Stiftelsen-2-copy.jpg
Tre af pigerne fra Klakkebjerg Fritidscenter tog til Hellerup og overrakte de 3.500 kroner fra deres kagesalg til direktør for Sankt Lukas Stiftelsen Søren Bønløkke. Foto: privatfoto
velgørenhed Pengene fra børnene på Klakkebjerg Fritidscenters kagesalg er nu blevet overrakt til børnehospice Lukashuset.

Før jul var Ballerup Bladet en tur forbi Klakkebjerg Fritidscenter, hvor børnene havde travlt med julebag i køkkenet. De havde besluttet at samle penge ind til børne- og ungehospice Lukashuset – og det gjorde de ved at sælge deres lækre hjemmebagte småkager og havregrynskugler til familie og venner.

Da kagesalget var overstået havde de hårdtarbejdende børn samlet 3.500 kroner ind, og det var derfor nogle både glade og stolte piger, der 23. december tog turen til Hellerup for at overrække pengene til Sankt Lukas Stiftelsens direktør Søren Bønløkke, der var meget glad for børnenes indsats og desuden kunne fortælle, at pengene formentlig vil blive brugt på nogle små cykler til Lukashuset.

Lukas-Stiftelsen-(1)-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *