Nu er maden gratis for medindlagte
Gebyrer Der skal være færre gebyrer i Region Hovedstaden.

Når forældre skal indlægges med deres børn, så har det hidtil været reglen, at man selv skulle betale for maden. Men det er slut nu, for Region Hovedstaden har fjernet gebyrerne for medindlagte forældre.

Det sker som et led i, at regionen fjerner en række mindre gebyrer og ensretter sine gebyrregler. Det kommer til at koste regionen i omegnen af en million kroner, men det er pengene værd, mener regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A).

»Vi besluttede dette i regionsrådet, fordi vi synes det er vigtigt som indlagt mor eller far til et sygt barn, at kunne være der så meget som muligt for sit barn og ikke skal tænke på at betale gebyrer. Det kan lyde af lidt, men kan vær meget forstyrrende i en svær situation,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Flere gebyrer væk

Hun henviser til, at foruden at fjerne gebyrerne for hospitalsmad for medindlagte forældre, så skal vordende forældre heller ikke selv betale for scanningsbilleder, ligsom hospitalerne heller ikke længere skal opkræve gebyr hos efterladte, når deres afdøde skal lægges i kiste på hospitalet.

»På den måde bliver reglerne for serviceydelser på hospitalerne ensrettet. Jeg tror på, at det giver både personalet og borgerne en bedre oplevelse, når vi fjerner disse bøvlede og administrationstunge gebyrer. Det betyder, at hospitalerne kan koncentrere sig om de ting der er vigtigst, nemlig patienterne,« siger regionsrådsformanden.

Det giver en administrativ lettelse for regionen, når de nye regler træder i kraft den 1. januar.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *