Et ubrudt skoleforløb
Debat I 2014 vedtog vi en ny skolestruktur for Ballerup Kommune, hvor de absolut vigtigste ting for Det Konservative Folkeparti var, at vi bevarede det nære skoletilbud og sikrede børnene et sikkert og trygt skoleliv.

Den første siger lidt sig selv, mens den anden kræver en præcisering.

Et sikkert og trygt skoleliv er et ubrudt forløb, når først børnene er placeret i 0. klasse på en af vores afdelinger. Det er klart, at der kan komme interne rokeringer mellem klasserne i de enkelte afdelinger, som der kan være gode og velovervejede årsager til. For der er ingen tvivl om, at en af de store kvaliteter i det danske skolesystem, er grundklassen. Det er her eleverne oplever et af livets første og vigtigste fællesskaber. Udover familien er det i klassen man har sine nære relationer, og der man bruger den største del af sine vågne timer i løbet af ugen. Den er børnenes sikre base. Den er det stabile fundament, og harmonien heri er et meget vigtigt parameter for børnenes succes i deres skoleliv. Derfor er opbrydning af klasserne i løbet af et skoleforløb, noget som vi vil gå meget langt for at forhindre!

For en 2. eller 4. klasses elev vil man opleve det som voldsomt indgreb i sit skoleliv, hvis det faste fundament fjernes. I aftalen om skolestrukturen var det meget magtpåliggende for Det Konservative Folkeparti, at denne type brud i børnenes skoleliv hører de yderste særtilfælde til.

Det er selvfølgelig distriktskolelederne der har ansvaret, men jeg er overbevidst om, at disse vil forvalte deres kæmpe store ansvar, uden at det tilsidesætter intentionerne i strukturaftalen.

Det vil i så fald få konsekvenser, hvis det modsatte viser sig.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *