Trafik omkring Skovlunde Bymidte
Debat Der har i længere tid været forbavsende ro om projektet ’indsnævring af Ballerup Boulevard’, men nu blusser debatten op igen.

Det er beskæmmende at se, at der nu er gået politisk fnidder i spørgsmålet, det hjælper sikkert?

Som det fremgår af svar fra Helle Tiedemann arbejdes der ihærdigt med at klargøre planerne, så ”ødelæggelsen af Ballerup Boulevard ” snart kan påbegyndes.

Jeg har et forslag, der måske kunne bruges inden kommunen ødsler 17 millioner kroner ud til forværring af trafiksituationen i Skovlunde.

Man kunne i en forsøgsperiode lave indsnævringen, på samme måde som når motorveje ombygges. Det vil sige, at man bruger betonklodser etc. til at inddele kørebanerne efter planerne.

Det ville bedre end alle trafiktællinger vise, om det er en god idé, eller om man skal beholde boulevarden som den er nu, og bruge de mange penge til noget fornuftigt! Det kunne for eksempel være skoler og børneinstitutioner, som trænger til en ordentlig omgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *