Nu skal farten ned på Vestbuen
Vestbuen-2.jpg
Den brede Vestbuen inviterer til at køre stærkt, hvilket generer beboerne. Men Ballerup Kommune vil nu have fartvisere, så bilisterne letter foden fra speederen. Foto: arkivfoto
trafik Ballerup Kommune vil stille mobile fartvisere op på Vestbuen

Der bliver kørt stærkt på Vestbuen og det er beboerne trætte af. Derfor vil Ballerup Kommune nu sætte fartvisere op på strækningen, så man ad den vej kan få folk til at sænke hastigheden.

Det er især når folk skal ud fra sidevejen, at de oplever problemer med at komme ud og den høje fart fra de andre bilister.

Desuden er der også begrænset oversigt på grund af, at Vestbuen krummer i sit forløb.

For at komme den høje fart og de farlige situationer til livs, har Ballerup Kommune afsat 220.000 kroner til tre-fire mobile fartmålere, der skal være med til at lette bilisternes tryk på speederen.

Store planer

»Vi ville egentlig have haft to permanente fartvisere, men da vi har planer om at indsnævre Vestbuen, så giver det ingen mening at gøre dem permanente. Så nu sætter vi tre-fire mobile fartviser op, som vi kan sætte ind forskellige steder, men primært på Vestbuen, for der er problemer med høj hastighed,« siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Helle Tiedemann (A).

Hun kan dog ikke sige, hvornår der kommer gang i en eventuel indsnævring af Vestbuen.

»Det kommer til at tage tid, for det koster penge og vi må prioritere. Men nu kan vi få tre-fire mobile fartmålere op og de kan være på plads i løbet af et par måneder,« siger Helle Tiedemann.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *