Stor interesse for Lidl-byggeri
rejsegilde_lidel_2.jpg
Det nye byggeri ved Malmparken er efter en del forsinkelse endelig ved at tage form. Det skal efter planen være færdigt 1. marts. Foto: Flemming Schiller
rejsegilde Fredag var der endelig rejsegilde for det nye supermarked og beboerhus ved Malmparken. Men der kommer ingen trafikale forbedringer i området.

Det var råkoldt, men flot vejr, da der fredag eftermiddag var rejsegilde for det nye kombinerede beboerhus og Lidl-supermarked ved Malmparken Station.

Repræsentanter for Baldersbo, der står for beboerhuset og repræsentanter for Lidl var mødt frem for at sige et par ord over det nye byggeri, der nu endelig begynder at tage form.

Temmelig mange havde taget de store frakker på og kom forbi for at se byggeriet og spise en obligatorisk pølse fra Bjarnes Pølser.

Mange havde undret sig over, hvad der egentlig skete. Det er længe siden byggeriet begyndte og først nu, mange måneder senere, er der rejsegilde. Men der er en forklaring.

Uventede forhindringer

»Vi er glade for, at der nu er kommet skred i byggeriet og det kan blive en arkitektonisk perle. Det har taget lang tid at komme her til, for der har været en del forhindringer. Der har været brug for ekstra pilotering, der dukkede en uventet kloak op og andre ting der har betydet, at det har trukket ud. Men nu er det på skinner,« sagde Lene Rasmussen fra Baldersbo.

Også en repræsentant fra Lidl sagde et par ord og lovede, at det blev en flot butik, der ville gøre det til en god oplevelse for de lokale at handle i .

Efter de traditionelle takketaler til arkitekter og håndværkere, var der fri pølsevogn til alle, hvilket var ganske populært.

Ingen trafikplaner

Lokalplanforslaget om det nye byggeri blev fremlagt i september 2014 og her blev det blandt andet nævnt, at en udvidelse af vejen kunne være på sin plads, da man kunne forvente en massivt øget trafik, som følge af et nyt supermarked ved Malmparken.

I forvejen er Malmparken ganske trafikeret, især i myldretiden. Men der kommer ikke til at ske nogen udvidelser af vejen eller andre tiltag, der kan lette trafikken i området.

»Hvis det stod til mig, så skulle vi have hastigheden ned i hele kommunen og skabe større trafiksikkerhed over alt i kommunen. Men der er ingen aktuelle planer om at udvide vejen eller andre tiltag på Malmparken. Det handler om penge og vi må prioritere, så udover, at der kommer en del parkeringspladser ved Lidl, så er der ingen aktuelle planer om trafiksanering ved de nye byggeri,« siger formand for trafik- og Miljøudvalget, Helle Tiedemann (A).

Efter planen skal det nye supermarked og beboerhus stå færdig den 1. marts.

rejsegilde_lidel_1 rejsegilde_lidel_2 rejsegilde_lidel_3 rejsegilde_lidel_4 rejsegilde_lidel_5 rejsegilde_lidel_6 rejsegilde_lidel_7 rejsegilde_lidel_8


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *