Vi vil gerne have flere unge ind i bymidten
Debat Kære Carl Emil. Tak for dit læserbrev i sidste uge om at unge mennesker flygter fra Ballerup samt dine egne forslag til forbedringer.

Jeg sætter pris på din ærlige udmelding, for vi vil gerne være en god kommune med relevante tilbud til borgere i alle aldersgrupper.

De sidste år har vi som kommune prøvet at gøre flere ting for at få flere unge mennesker ind i bymidten. Vi har flyttet Ungdomsskolen og Musikskolen til Parkskolen, og vi har lige sat en ny pavillon op samme sted til musikbands. Desuden har vi Vognporten ved Baghuset.

Der er også indkøbt en mobilscene, så det er let at lave koncerter og lignende. Biblioteket har også lige åbnet Makerspace på Ballerup Bibliotek, som er et eksempel på, hvordan vi med fri adgang til blandt andet laserskærere, 3D-printere, musikprogrammer og tegne – og modelleringsprogrammer forsøger at imødekomme unge.

Det glæder mig også, at der er kommet flere caféer både i centeret og i gågaden, men jeg er helt med på, det ikke er på samme niveau som inde i byen. Jeg håber, at nogle af vores restauratører også læser dit indlæg og måske vil lave tilbud, der retter sig mod unge mennesker som dig.

Men jeg tager din henvendelse positivt; at du og andre unge har endnu større forventninger – men også at du gerne vil spille med og selv være med til at påvirke bymidten.

Der er heller ingen tvivl om, at du, bedre end jeg, ved, hvad unge mennesker anno 2015 ønsker sig. Så har du forslag til arrangementer eller flere idéer til forbedringer, så hører jeg meget gerne om dem via mail på balkom@balk.dk eller jew@balk.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *