Kære medborger i Ballerup. Nedenfor følger en appel, som vi vil samle støtte til blandt borgere i Ballerup. Det er vores mål at indsamle mindst 500 underskrifter, som afleveres til kommunalbestyrelsen efter nytår.
Appel fra borgere i Ballerup:
Hele verden mindes i disse dage Nelson Mandelas indsats for fred, harmoni og mere retfærdighed. Mandelas kamp mod racisme og for et regnbuefarvet fællesskab, har appel til alle, og hans eksempel fortjener et eftermæle – også i Ballerup. Derfor vil vi opfordre Ballerup Kommune til at opkalde et sted efter Nelson Mandela. F.eks. kunne det nye frivilligheds- og foreningscenter (med det gamle navn Tapeten), omdøbes til Mandela-centret eller Regnbue-huset. Formålet med centret er netop at være en fælles ramme for befolkningsgrupper, foreninger og partier, som vil gøre Ballerup til et godt sted at bo. Det er helt i Mandelas ånd, og vil give huset format og et værdigt forbillede.
Følgende personer fra foreningslivet i Ballerup anbefaler denne appel:
– Birte Passer (formand for Seniorrådet)
– Jamal Tabari (formand for Integrationsrådet)
– Jens Ohlsson (medlem af Grønt Råd)
– Lars G. Bach (formand for Skovlunde Sogns Menighedsråd)
– Lisbeth Schomacker (fmd. f. Forældreforeningen til Handicappede)
– Miasser Hawwa (formand for Ballerup Multikulturelle Forening)
– Mikala Rossing (Projektleder for beboerprojektet ”Hedegaven” )
– Per Zafnes (beboerrådgiver i Vængerne og Eskebjerggård)
– m.fl.
Du opfordres til at skrive under. Gå på web-siden: www.skrivunder.net/mandela_initiativet_i_ballerup
Rigtig fin ide. Selvfølgelig skal vi i Ballerup have en lokalitet opkaldt efter
Mandela.
Men hvorfor ikke Mandela-huset. Vi har rigeligt med centre i byen.
Bedste hilsner
Anne-Brita Loft