Hvorfor er huen vigtigere end hammeren?
debat Borupgaard eller Borupgaard? Sidste år stod jeg og skulle vælge ungdomsuddannelse.

Valgmulighederne var umiddelbart mange, men alligevel følte jeg, at valget allerede var taget for mig. Min vej videre i livet skulle gå over Borupgaard. Ligesom alle mine venner toppede det populære almene gymnasium min prioriteringsliste.

Det faldt mig aldrig ind at starte på en håndværkeruddannelse, selvom næsten halvdelen af den ældre generation er uddannet tømrer, smed eller kok.

Synet på de erhvervsfaglige uddannelser er ændret markant de seneste år. Det undrer mig, at gymnasiet er blevet så populært. Langt de fleste folkeskoleelever har i de ældre klasser hungret efter at slippe skolebænken. Alligevel ender valget for de fleste af os med tre år mere med dobbelt op på afleveringer og fremlæggelser.

En undersøgelse fra maj 2012 viser, at hele 38 procent af de nuværende gymnasieelever valgte gymnasiet fordi, at de var i tvivl om deres uddannelsesvalg.

Når nu vi er så kendt ude i verden for vores gode uddannelsessystem, er det ikke godt nok, at der er så dårlig vejledning til os unge med at få øjnene op for vores muligheder.

Det er erhvervsuddannelserne, der nu betaler prisen for den manglende vejledning. De er gået fra at være et tilvalg til nu at være et fravalg. Det betyder færre elever og dermed færre lærere.

At unge, i mangel på bedre, tager på gymnasiet, går ud over hele samfundet. For mange unge, som netop har opnået den eftertragtede hue, putter den i skuffen, og starter efterfølgende på en erhvervsuddannelse. Det betyder spildt tid i uddannelsessystemet, og store omkostninger for samfundet.

Hvorfor ikke prioritere uddannelsesvejledning højere i folkeskolen. I sidste ende sparer vi både tid og penge, og giver samtidig os unge lige netop den uddannelse, vi ønsker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *