Julehjælps-indsamling ved valgstederne
velgørenhed Dansk Flygtningehjælp samler ind til julehjælp ved stemmestederne i morgen.

Torsdag den 3. december skal danskerne til valgurnerne for at stemme om retsforbeholdet. Organisationen Dansk Folkehjælp benytter lejligheden til at samle ind til fattige familiers jul og søger derfor indsamlere, der vil tage en vagt ved det lokale valgsted på valgdagen.

Dansk Folkehjælp har brug for rigtig mange frivillige, som vil hjælpe organisationen med årets julehjælpsindsamling. Som frivillig afsætter man tre timer – eller den tid man har mulighed for – ved at stå på valgstederne den 3. december.

På organisationens hjemmeside finder man det valgsted som er nærmest ens bopæl og tilmelder sig. Så sender Dansk Folkehjælp materiale og indsamlingsbøsse samt en vejledning i, hvad man skal gøre. Alt information kan findes på: www.valgindsamling.dk, der løbende opdateres.

»Behovet for julehjælp forventes at være større end nogen sinde før. Dansk Folkehjælp har siden vi startede Julehjælpen oplevet en årlig stigning i antallet af henvendelser om julehjælp på mellem 10-20 procent. Så skoene er kridtet hos os og blandt vores mange frivillige i bestræbelserne på at få så mange vælgere til at bidrage til indsamlingen som muligt – og vi håber, at rigtig mange danskere vil støtte op omkring projektet,« siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *