Politi uge 48
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

Villaindbrud i Ballerup

Mandag den 23. november mellem klokken 07.30 og 18 var der indbrud i en villa på Nytoften i Ballerup.

En ukendt gerningsmand havde forsøgt at bryde et vindue op, men da dette ikke lykkedes knuste tyven ruden i vinduet og stjal blandt andet elektronik.
Tyverier i Ballerup Centret

Tre kunder i Ballerup Centret har i ugens løb fået stjålet ting, når de har været ude at handle.

Onsdag den 25. november fik en 39-årig mand stjålet sin Iphone mellem klokken 14.40 og 14.55 da han var i centret.

Dagen efter, torsdag den 26. november, var det en 50-årig mand, der fik stjålet sin pung. Han så den sidst ved 14-tiden torsdag og opdagede så, at den var forsvundet dagen efter klokken 12.30.

Lørdag den 28. november var det så en 25-årig kvinde, som mellem klokken 13 og 13.45 fik stjålet sin pung. Ingen af de uheldige ofre har set noget til tyvene.

Politiet opfordrer alle til at passe på punge, telefon og andre ting, der let kan forsvinde i et travlt indkøbscenter op til jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *