Svar om servicebussen
Debat Kære Ulrik. Du foreslår at fjerne den sidste afgang på servicebussen til Måløv for derved at undgå at indføre almindelig takst på vores to servicebusser.

I starten af året har vi planlagt en evaluering af servicebusserne, som vi dels vil basere på Movias passagertællinger, dels på de forslag og henvendelser, som vi har modtaget fra servicebussernes brugere.

Movia gennemfører tællinger seks uger om året på vores servicebusser, hvor det bliver registeret hvor mange og hvorledes servicebusserne bliver brugt. Ved den seneste passagertælling i uge 40 havde servicebussen til Måløv gennemsnitlig 21 passagerer pr. tur, og 24 passagerer benyttede gennemsnitlig den sidste afgang. De tilsvarende tal for servicebus 834 er et gennemsnit på 33 passagerer pr. tur, og 29 passagerer benyttede gennemsnitlig den sidste afgang.

Servicebusserne er rigtig godt benyttet, og det er de sidste afgange på dagen altså også. Jeg synes derfor, at vi skal afvente resultaterne af den planlagte evaluering og på baggrund af den tage stilling til, hvad der videre skal ske med servicebusserne.

Som du selv nævner, er der heldigvis mange af vores pensionister, som allerede har et ”mimrekort”, og dermed ikke bliver berørt af, at der indføres almindelig takst på vores servicebusser.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *