Regionens første ’Skole for Recovery’ indviet i Ballerup
Debat På Skolen for Recovery, er det mennesker der har erfaringer med psykiatrien, enten som tidligere patienter og eller som medarbejdere/ledere, der underviser ud fra det kursus og workshop’s materiale flere har været med til at udarbejde.

Alle med kendskab til recovery, ved at det er en proces der sker inde i patienten selv. Det er en helt anden tilgang til behandling og rehabilitering af mennesker med psykiske lidelser og ikke som tidligere hvor mennesker var fastholdt og stigmatiseret, i deres sygdom, hvor de fik at vide:

Du må indstille dig på, at din sygdom er kronisk, du skal have medicin resten af livet.

For år tilbage kom Recovery tankegangen til Danmark, men første gang jeg hørte ordet ’Recovery’ var i 2004, i Madison i USA, hvor jeg med psykiatriudvalget i Københavns Amtsråd var på studietur for at få inspiration og ideer til hvordan vi kunne udvikle vores psykiatri, til gavn for patienterne.

Vi hørte om SOAR, et rehabiliteringsprogram, hvor grundfilosofien var, at alle sindslidende kan ”recover”, dvs. kan genvinde deres færdigheder. I SOAR arbejdede man ikke med behandlingsplaner, fordi det var udtryk for, hvad lægerne og behandlingerne ønskede for folk.

I stedet blev der arbejdet med ”recovery-plans”, som var brugernes egne planer for at genoprette deres færdigheder.

Siden kom Patricia Deegan og andre til Danmark og fortalte hvordan de selv, trods en psykiatrisk lidelse forskede i det at styrke egen recovery-proces.

Skolen er et pilotprojekt, men erfaringer fra blandt andet London, er gode så vi håber at kunne finde penge til permanenliggørelse.

Skolen arbejder med: Håb, muligheder og empowerment (at give styrke til egen rehabilitering).

Nogle af emnerne er: Hvad er forskellen mellem klinisk og personlig recovery, hvordan kommer jeg videre efter kurset med min egen recovery-proces og introduktion til mindfulness.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *