Jeg mener, at Skovlunde Lokalråd er yderst aktivt på mange fronter og holder jævnligt møder med kommunen. Rådet er ikke en syltekrukke men et råd og har ingen beføjelser.
Skovlunde Lokalråd er på banen med et forslag om etablering af en toiletbygning. I første omgang ved madpakkehuset i Harrestrup Ådal. Der er fremlagt tegninger og priser samt etableringsomkostninger på mødet om borgermillionen, hvor kun få mødte op. Ønskeligt større fremmøde så flere hører om ideer til borgermillionen.
Det så ud som om de fremmødte var mest interesseret i legepladser til deres børn og fandt det naturligt at unge som ældre benytter offentlige områder til at træde af både i naturen og andre uhensigtsmæssige steder.
Forhåbentlig kan Skovlunde Lokalråd få Ballerup Kommune med på ideen om opsætning af toilet-bygninger rundt om i kommunen.