Nyt dansk awardshow skal foregå i Ballerup
Fest-diskotek-club-COLOURBOX-copy.jpg
Der bliver krydret med både ild, vand og lasershow, når det nye awardshow ’Club Awards’ finder sted i Ballerup Super Arena til marts. Foto: Colourbox
clubbing Ballerup Super Arena skal danne rammen om Danmarks nye awardshow ’Club Awards’ til marts.

Når Årets Danske Club Navn skal kåres til marts kommer det til at foregå lige her i vores lille andendam. Ballerup Super Arena er nemlig udvalgt til at danne rammen om Danmarks nye awardshow, Club Awards, som byder på både ild, vand, lasershow og ikke mindst det bedste af det bedste fra den danske clubbing scene.

Direktøren for Club Awards, Julian Passarge, er ikke et sekund i tvivl om, at superarenaen er det helt rette sted til det nye show:

»Det er det perfekte venue til vores awardshow, da der ud over pladsen til de mangle publikummer, er rig mulighed for, at pryde arenaen med en masse effekter, der alt sammen er med til, at gøre vores show helt unikt,« siger han.

Stemmer bestemmer

Club Awards fejrer og hylder den danske clubbing scene med 10 priser – som for eksempel Årets Danske Club Navn og Årets Danske Club Event. Selve showet kommer til at foregå den 19. marts 2016, og i løbet af de kommende måneder vil Club Awards løbende afsløre, hvilke artister der kommer og spiller til showet samt, hvem der er nomineret i de forskellige kategorier.

En fagjury, bestående af branchefolk, DJ’s, producers, pladeselskaber og folk fra musikbranchen, udvælger i hver kategori fire nominerede, hvorefter vinderne bliver fundet via en offentlig afstemning på Club Awards hjemmeside www.clubaward.dk.

Billetter til Club Awards kan købes via Billetnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *