Lidl ved Malmparken nærmer sig
Byggeri-Malmparken.jpg
Nu tager det form. Det nye supermarked og beboerhus ved Malmparken Station. I den kommende uge er der rejsegilde.
byggeri Det kombinerede supermarked og beboerhus rejser sig efterhånden ved Malmparken Station. Rejsegildet er nært forestående.

Igennem længere tid er der blevet gravet, rodet og hamret på grunden lige overfor Malmparken Station. Der arbejdes på det nye kombinerede beboerhus og Lidl-supermarked, der efter planen skal stå færdig til februar.

I et stykke tid har man ikke rigtig kunnet se, at der skete noget, men nu begynder byggeriet for alvor at tage form. Der er ved at tegne sig konturer af et byggeri med vægge og tag.

Den 1. december holdes der rejsegilde for det nye byggeri, der skal give mere liv til området omkring stationen.

Supermarkedet i stueetagen vil naturligt trække folk til og der vil blive anlagt p-pladser og en del grønt omkring stationsområdet.

På første sal vil der blive etableret et beboerhus for boligselskabet Baldersbo, der har en stort antal lejligheder i området. Beboerhuset skal være et samlingspunkt for de mange beboere, der skal kunne bruge huset til en lang række forskellige aktivteter.

Rejsegildet afholdes som nævnt tirsdag den 1. december klokken 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *