Kloge lyskryds, tak
Debat De fleste som kommer fra København eller Måløv, og skal igennem lysreguleringerne i Ballerup, har nok bemærket at det ikke præcis er en ”grøn bølge” man kører på.

Hvis det er en bølge, så er den rød. Jeg har derfor i snart fem års tid prøvet at få Vejdirektoratet til at forbedre synkroniseringen af lyskrydsene på Ballerup Byvej, og især krydsene ved Vestbuen/Jonstrupvej og Hold-An Vej/Skovvej.

Efter at have ventet på svar i ca. to år på min første henvendelse, har jeg under disse fem år fået svar nogle gange. Man siger, at man prøver at forbedre synkroniseringen, nogen gang siger man at det ikke er teknisk muligt, eller så er det måske tekniske fejl.

En lille forbedring kan mærkes på vej ind mod København, da man i det mindste ikke kører ind i rødt ved Hold-An Vej, efter at have fået grønt ved Vestbuen.

Værre er det den modsatte vej, på vej fra København mod Måløv. Der skal man, i mindst 90% af tilfældene, bremse for rødt, efter man har fået grønt ved Hold-An Vej. Det er en strækning på ca. 300 m, og hvorfor man ikke kan synkronisere disse to trafiklys til en grøn bølge, på en så stærkt trafikeret vej, er nærmest uforståeligt. Man kan tænke lidt over hvor meget tid alle bilister som kører i den retning har spildt og hvor meget unødvendig irritation der er opstået.

For at ikke tale om det ekstra spild af benzin og unødvendigt CO2-udslip det har medført i alle disse år.

Så nu agter jeg at overgive ansvaret til kommunen med at kommunikere med Vejdirektoratet i dette spørgsmål, og håbe på at I sammen kan finde en løsning.

Jeg foreslår, at I sammen tager en studietur til Smørum Parkvej, hvor lyskrydsene ikke kun er synkroniserede men også intelligente, så man ikke behøver stå og vente midt om natten på en bilist som aldrig kommer. Fantastisk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *