Kom til klimamarch
Jens Ohlsson, Grønt Råd i Ballerup Klimatopmødet i Paris (COP 21) starter sidst på måneden.

Det er det topmøde, vi har set frem til, lige siden det gik galt i Bella Centret for 6 år siden på COP 15. Men nu er chancen der igen for at lande en stor international klimaaftale.

For at fortælle statslederne, der kommer til Paris fra alverdens lande, at de har opbakning til at indgå en ambitiøs aftale, vil der søndag d. 29.11 være demonstrationer over hele kloden, således også i København.

I Ballerup skal vi naturligvis være med. Grønt Råd arrangerer fælles afgang med S-toget kl. 12:21. Vi tager til Nørrebro og går med i Klimamarchen til Christiansborg. Der er musik, festivitas og taler. Hovedtaler på Slotspladsen er Danmarks internationale klimaforkæmper no 1, Conni Hedegaard (se annoncen andetsteds i bladet).

Grønt Råd opfordrer alle til at deltage. Tag familie, venner og naboer med, og lav gerne din egen plakat.

Det gælder intet mindre end vores fælles fremtid på kloden, så det er nu, at der skal handles ! –

Der er ingen Planet B.
Vel mødt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *