Enhedslistens boligvrøvl
Debat Det er altid spændende at læse og høre om hvad de nu finder på hos de lokale i partiet Enhedslisten.

Holder de sig nu til realiteterne, eller spiller det en større rolle at fremføre en eller flere af partiets ideologiske tanker. Det sidste må nok være tilfældet i Mette Hedegaards (MH) svar til Erik Degn om årsagen til at man i boligafdelingen Ellebo på Baltorpvej, i forbindelse med en meget stor og ikke mindst tiltrængt renovering og tilbygning af boligafdelingen, snart går i gang med at ombygge små og utidssvarende etværelses lejligheder til toværelses lejligheder og familieboliger.

MH får det i sit svar i avisen til at lyde som om, at det er noget Ballerup kommune har fundet på og står bag gennem, ”systematisk at udrydde billige lejemål” for at følge en ”strategi om at nedbringe andelen af personer med lav indkomst og uden uddannelse”.

Mage til vrøvl og forvanskning skal man lede længe efter.

Ballerup kommune flytter ikke en eneste enlig borger i kommunen, eller en eneste borger med lav indkomst eller uden uddannelse, hvis ikke den pågældende selv ønsker det. Så er det slået fast.

Ballerup kommune ønsker at bevare de borgere der bor i kommunen, hver og en, men vi ønsker samtidig, at der ikke kommer så mange flere nye fra andre kommuner uden indkomst til at kunne forsørge sig selv. Det kan den sammensætning af borgere vi har i dag simpelt hen ikke bære.

Vi har gennem det seneste år oplevet en voldsom tilgang af tilflyttere fra andre kommuner uden indkomst og det koster dyrt for fællesskabet. Og så skal det lige slås fast, at det er boligselskabet, bl.a. gennem en beboerafstemning i boligafdelingen Ellebo, der har besluttet sig for resultatet af renoveringen. Og den afstemning viste et meget stort flertal for det resultat der er fremkommet.

Og sådan en beboerafstemning skal man da respektere. Alt andet vil da være udemokratisk. Og så er det også helt i Enhedslistens taktiske og sædvanlige ”spil”, at man hellere må ”spille lidt dum og uvidende”, for derved at så tvivl om metoden, end at man beskriver realiteterne om den trufne beslutning som MH jo godt kendte til i forvejen.

Sagen har nemlig være behandlet på et kommunalbestyrelsesmøde. Så et stort tillykke til de mange beboere i Ellebo, der bortset fra nogle enkelte, nu får nogle nye, miljørigtige og moderne lejligheder at bo i, selv om byggeperioden kommer til at føles lang og svær.

Længe leve beboerdemokratiet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *