Vi er opmærksomme på Skovvej
Debat Kære Erik Dühring. Tak for din henvendelse om fortovet på Skovvej.

Vi er enige i, at strækningen ikke er i god stand. Som du sikkert ved, er det en politisk prioriteret opgave at forbedre tilstanden på gade og vej, fortove og stier. I budget 2016 er opgaven prioriteret op.

I vores arbejde med at forbedre belægninger er vores strategi at koordinere opgaverne i et område, så vi generer beboere mindst muligt. Frem for at lappe huller prioriterer vi så vidt muligt at lave større partielle reparationer og nye slidlag på asfaltbelægninger.

Planlægning og koordinering foregåløbende, så jeg kan ikke nu fortælle, hvornår vi kommer til Skovvej. Som sagt er vi er bekendt med, at tilstanden ikke er god, hvilket jo er første betingelse for at blive prioriteret.

Om læskur ved busstoppestedet kan jeg fortælle, at arealet, hvor der tidligere var placeret et læskur, er privat ejet. Derfor kan Ballerup Kommune ikke disponere over det. Da læskuret skulle flyttes, blev det placeret ved Egebjerghuse, der har væsentligt flere påstigninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *