Lokale skoler sætter fart på depechen
Sæt-gang-i-skolenFotograf-Johnny-Wichmann_foto4-copy.jpg

Danmark - Husum. 06/10/15 Brain Breaks 2. og 5. klasse Foto: Johnny Wichmann / Dansk Skoleidræt

’Sæt Skolen i Bevægelse Stafetten’ skal få mere bevægelse ind i skoledagen i de boglige fag. To lokale skoler er med i projektet. Foto: Johnny Wichmann
Skole I denne og næste uge har Skovvejens Skole og Skovlunde Skole ekstra fokus på bevægelse i de boglige fag.

På Skovlunde Skole og Skovvejens Skole er der fuld fart på depechen. Og det er ikke en helt almindelig depeche.

Som deltagere i ’Sæt Skolen i Bevægelse Stafetten’ har skolerne fået en depeche, hvor der indeni ligger inspiration til, hvordan eleverne kan få kroppen mere med i undervisningen uanset fag og klassetrin.

Mens depechen ’løber rundt’ på de enkelte skoler og gives videre fra klasse til klasse, fylder lærerne og pædagogerne selv på med de idéer og erfaringer, de får undervejs i samarbejde med eleverne.

På den måde får skolerne også sat spot på, hvordan lærere og pædagoger kan videns-
dele omkring undervisning med bevægelse.

Over 300 skoler med

På landsplan er over 300 skoler med i Dansk Skoleidræt og TrygFondens Sæt Skolen i Bevægelse Stafet.

»Det er utrolig positivt, at så mange skoler er opmærksomme på at integrere bevægelse i de boglige fag på en sådan måde, at man samtidig understøtter de faglige mål i undervisningen,« siger Niels Grinderslev, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Sæt Skolen i Bevægelse er en del af et samlet program, der hedder ’Sunde Børn Bevæger Skolen’. Det er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og TrygFonden, der skal give alle skoler inspiration til en aktiv skoledag med kvalificerede bevægelsestilbud – både i og udenfor klasseværelset.

Man kan læse mere på www.sætskolenibevægelse.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *