Spar ikke vores a-team væk
Debat Bliv i egen bolig længst muligt, så sparer kommunen penge.

De har for halvandet år siden oprettet aktivitetsteam, som er en meget stor hjælp for denne gruppe, hvor mange er ensomme og mangler socialt samvær.

Denne gruppe af ældre har svært ved at komme rundt, mange mangler netværk af den ene eller anden grund og har svært ved at kontakte mennesker de ikke kender.

Her kommer a-team ind, de byder os velkommen, giver tillid og tryghed og får folk ud af ensomheden og derved også af følgesygdommene.

Split ikke de eksisterende a-team op. De supplerer hinanden så godt og kan ikke erstattes af de frivillige, kommunen satser på. Hvor stor er besparelsen på fire deltidsstillinger ?

Udgiften til medicin og lægehjælp vil blive større, når du er ked af det, end når du er glad. Spar ikke vores a-team væk. De er en god investering i ældre der ikke hører ind under andre tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *