Skid i det fri på Skovlunde Station
Debat  Da man i 1905 byggede Skovlunde Station var det helt naturligt, at der både var toiletforhold og et opvarmet venteværelse.

Så går der cirka 100 år, hvor både Danmark og Ballerup Kommune aldrig har været rigere, hvorpå man fjerner begge dele og lader pendlere stå i regn og slud og de ’’trængende’’ bruge bagsiden af elevatorskakten som ’’offentligt toilet’’. Det sidste med den konsekvens, at hele bagbeklædningen har måtte udskiftes på grund af tæring fra de fækale og urinale syrerester.

Lykkeligvis virker det til at være fortid nu, da kunstnergruppen ’Den yderligste tarvelighed’, har bevilliget Skovlunde Station og elevatorbagsiden et helt nyt toiletbræt, med ditto doggybags, toiletpapir og holder.

Her kan man så i ro og mag sidde og nyde udsigten mod Herlev, slippe en ’’pølse’’, samle den op i en doggybag, aflevere den i en affaldsspand eller som visse andre hundeluftere gør, finde en hæk eller en parkeret bil at kaste ’’lykkeposen’’ ind under, indtil den fjernes af kommunens renovationsfolk.

Hvorvidt man kan forvente at nogle af kommunens ledende Socialdemokrater vil gøre brug af de nye toiletforhold er nok tvivlsomt, al den stund at når det drejer sig om nye tiltag og Skovlunde i særdeleshed, så har man i 30 år eller mere, opført den samme latterlige ’’teaterforestilling’’, hvor man op til et kommunalvalg fremlægger nye spændende akitekttegninger, som aldrig bliver virkeliggjort. Derpå arrangere borgermøder uden reelt indhold, for til sidst at trække ’’syltekrukken’’ Skovlunde Lokalråd indover, så alle nu ved at intet, absolut intet, kommer til at ske de næste fire år.

Lige så forudsigeligt som det er, at de lokale Socialdemokrater sjældent kysser samme dag som de spidser munden, lige så forudsigeligt er det at læse Socialdemokrat Helle Tidemanns indlæg i Ballerup Bladet den 3. november, hvor hun prøver at overføre en stor del af skylden på Skovlundes opløsning og manglende udvikling på en enkelt ejendomsspekulant – som vel at mærke kun har haft sin gang i Skovlunde Centeret de seneste ni år, og ikke i 50 år som Socialdemokratiet har. Og det er ’’skidt’’.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *