Vedr. flygtningedebatten
Debat ’Flygtninge er vores ansvar,’ skriver Johan Müller (DSU) i Ballerup Bladet sidste uge som modsvar til Kenneth Berth (DF) som ikke mener, at kommunerne skal tage et socialt ansvar og integrere flygtninge.

Johan ser ikke flygtninge som en udgift, men derimod som en ressource. Hvem ved hvad vores nye medborgere kan bidrage med socialt og økonomisk? Kan vi danskere virkelig se os selv i øjnene, med viden om at vi sender børn ud i fattigdom, i vores land?

Dejligt at læse at der er positive unge socialdemokrater. Desværre viser socialdemokratiet at have andre holdninger til flygtningene end Johan. Når Løkke bebuder yderligere stramninger for flygtningene, udtaler deres ordfører Dan Jørgensen, at ”Vi har jo hele tiden sagt, der skal flere stramninger til.” Og Mette Frederiksen har udtalt at hun ikke vil fjerne de lave integrationsydelser. Vi oplever et socialdemokrati som efterhånden optræder lige så flygtningefjendsk som højre-populisterne i ønsket om at hente stemmer fra DF.

Jens Rohde, (EU) Venstres ordfører 2001-06, den ægte vare frem for en light-udgave, og at det har været med til at starte et normskred, der har vokset sig større og større. Det er for mig klart at især socialdemokratiet med deres højrekurs har mistet troværdighed og mangler forståelse for flygtninge og deres situation. Min opfordring er tag ansvar.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

4 kommentarer om “Vedr. flygtningedebatten”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    ” At flygtningene ikke er en udgift, men en ressource ” som Johan Müller (DSU) skriver, vil sikkert trøste vort broderland, Sverige, der har importeret disse ” ressource ” i tusindevis, og er ved at kollapse over alle disse ressourcer og deres indflydelse på hele det Svenske samfund.

    Hvor deres Statsminister nu har måtte skrige om hjælp fra andre lande og EU.

    Så på med vanten Johan, og informer Svenskerne om at de har misforstået det hele, og skal se alle disse bombesprængninger, voldtægter, pyromanbrænde m.m., som rene ressourcer for deres land. ??

  2. Jørgen Flyr siger:

    Historien om Zlatans far, der blev nægtet ophold i Danmark og flyttede videre til Sverige, er et udmærket eksempel på dansk flygtningepolitik.

    Poul E Petersen er desværre ikke i stand til her at se noget positivt, så han forsætter sine skræmmebilleder og maler fanden på væggen. Dokumentation bryder han sig ikke om, for så ville hans logik ikke passe med virkeligheden.

    Poul E Petersen og DF har det med at fantasere om dramaer. Det er i dag et tydeligt i den nuværende udlændingepolitik og den offentlige debat på sociale medier. Tidligere var det jo sådan noget, folk gjorde anonymt. I dag står de jo glade op med deres navns nævnelse og er stolte over, at de tør sige, at de gerne bidrager med benzin til at brænde et asylcenter af. Det er et normskred. Jeg synes også, det er et normskred, hvis vi har politikere i Folketinget, der kan udtrykke forståelse for eller forventning om, at hvis man ikke føjer den indre svinehund, ja, så bliver der altså brændt bygninger af.

    Jeg deler ikke DFs racistiske menneskesyn – det har vi set nok af under nazismen, hvad det kan føre til.

  3. Jørgen Flyr siger:

    Henrik Sass Larsen proklamerer at Socialdemokratiets kurs er store aftaler med Venstre og Dansk Folkeparti, og partiets udlændingeordfører Dan Jørgensen trækker bort fra De Radikale og nærmer sig Venstres Inger Støjberg. Altsammen i klar overensstemmelse med den nye partileder Mette Frederiksen, og alt sammen inden for et par uger.

    Socialdemokraterne er ikke længere del af en ‘rød blok’ i værdipolitisk opposition til blå blok – dertil er Mette Frederiksen alt for ivrig efter at at matche blå bloks udlændingepolitiske forringelser. Værdipolitisk er det nu tydeligere end nogen sinde før, at kun Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale står i opposition til blå blok.

    Ønsker man en mere humanistisk udlændingepolitik, skal man være både døv og blind for at stemme på Socialdemokraterne .

  4. Johan Müller (DSU) siger:

    Poul E. Pedersen. Du har helt ret. Man skal ikke læse meget avis for at finde ud af at Sverige er godt pressede af flygtningestrømmen. Det er vi i Danamark også, omend det ikke er i samme grad.

    På trods af det vil jeg meget gerne stå ved min udtalelse. Og jeg vil også gerne uddybe den for dig.

    Når jeg skriver at flygtninge er en ressource så mener jeg det 100%. Jeg mener også at vi ikke er gode nok til at udnytte de kvalifikationer som flygtningene kommer med. Vi skal være bedre til at screene dem for kompetencer så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og blive ordenligt integreret. Det har min gode ven Carl-Emil skrevet et indlæg om her: http://ballerupbladet.dk/node/21076

    Jeg ser f.eks. stort potentiale i at opkvalificerer flygtninge så de kan hjælpe danske virksomheder med at blive i landet. Ja faktisk her i Ballerup kommune. Lige nu står Novo og mangler 100 ingeniører. Skal vi ikke få nogle flygtninge ud på de arbejdspladser? Det synes jeg. (http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/2057406/dansk_ingeniarmangel_giver_novo_nordisk_flyttetanker.html)

    Udover det økonomiske aspekt som jeg håber jeg har fået redegjort tilstrækkeligt for, så er der også den menneskelige ressource. Jeg er helt overbevist om at alle mennesker har noget godt at byde på til lokalsamfundet. Det er bare at snakke med dem og lære noget nyt om syrisk, somalisk eller nigeriansk kultur. Det kan kun blive godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *