Kantinen og Føtex tog priserne
Virksomhedspris-nyt.jpg
Årets virksomhedspris blev uddelt til Michael Hansen fra rådhusets personalekantine (t.v) og Kasper Mellerkær fra Føtex i Lautrupcentret. Foto: Flemming Schiller
uddeling Årets Virksomhedspris 2015 blev torsdag uddelt. Temaet var socialt ansvar.

En af årets traditioner, der har stor betydning for lokale virksomheder, er Virksomhedsprisen, som uddeles på Ballerup Rådhus. I år var det især det sociale ansvar, som blev hyldet og var temaet for årets pris.

Prisen er Ballerup kommunes fejring af virksomheder, der gør en ekstra indsats for at hjælpe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Der er en pris til en privat og en offentlige arbejdsplads.

En lang række virksomheder var tilstede i Atriet på rådhuset, hvor der inden uddelingen var mulighed for at netværke og stemningen fik et ekstra løft med musik, spillet af Jens Lundtorp Olsen fra Ballerup Musikskole.

Talen blev holdt af borgmester Jesper Würtzen (A), der takkede alle de tilstedeværende for den indsats, som de alle gør for at tage et socialt ansvar.

Medaljer til alle

»I burde alle have en medalje, men det er jo en prisoverrækkelse, og vi har kun to priser,« sagde borgmesteren.

Derefter kaldte han vinderen af den private pris op, Føtex i Lautrupcentret.

Butikschef Kasper Mellerkær modtog prisen og fik en strøm af rosende ord med på vejen om at være en værdifuld og professionel sparringspartner for kommunen, når det drejer sig om virksomhedpraktikker, løntilskud, arbejdsprøvning, fleksjobs eller rotationsvikariater. Om at butikken altid møder den enkelte borger med respekt og venlig imødekommenhed.

Derefter var det tid til den offentlige pris, der blev givet til personalekantinen på Ballerup Rådhus. Leder Michael Hansen modtog prisen og fik ligeledes rosende ord med på vejen om rummelighed og om, at de faste medarbejdere altid tager godt imod og integrerer nye kolleger, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Med priserne fulgte to billeder af kunstneren Majid Arefi, der var inspireret af begreberne åbenhed og hjælpsomhed.

virksomhedsprisen_2015_16-copy virksomhedsprisen_2015_21-copy virksomhedsprisen_2015_25-copy virksomhedsprisen_2015_38-copy virksomhedsprisen_2015_43-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *