Venlig Café kom godt fra start
venligcafe_9.jpg
Borgmesteren bød velkommen til Ballerups nye ’Venlig Café’, der finder sted hver onsdag i november som et forsøg. Foto: Flemming Schiller
kulturmøder Byens nye ’Venlig Café’ havde debut på Ballerup Bibliotek onsdag eftermiddag

Som en udspringer af den lokale facebookgruppe ’Venligboerne’ blev der i sidste uge taget endnu et skridt mod mere venlighed i Ballerup. Byen har nemlig fået en ny café, som er blevet døbt ’Venlig Café’ og har til huse på Ballerup Bibliotek.

Galleri: Billeder fra Venlig Café 

Den er tænkt som et mødested for både nye og gamle borgere i Ballerup, hvor alle kan mødes over en kop kaffe, få en snak og hjælpe hinanden med stort og småt.

Caféen kører på forsøgsbasis hver onsdag klokken 17-19 i hele november. Hvis den bliver et hit er planen at fortsætte i det nye år.

Ved første caféarrangement onsdag den 4. november bød borgmester Jesper Würtzen og bibliotekschef Ravinder Kaur-Pedersen velkommen til de mange fremmødte, der var samlet i børneafdelingen på biblioteket.

Hjælp og snak

Bag caféen står en gruppe frivillige fra Venligboerne, Ballerup Multikulturelle Forening, Røde Kors og Ballerup Bibliotek. Hver onsdag i november vil nogle af disse frivillige være til stede i ’Venlig Café’ for at hjælpe eller blot for en hyggesnak.

De håber at kunne være med til at byde nogle af kommunens nye flygtningen velkommen og for eksempel hjælpe dem med dansk, forklare breve eller fungere som brobyggere, så der kan blive skabt netværk, fællesskab og venskaber på tværs af kulturer, tro, alder og interesser.

»Venlig Café har fået en super god start. Der har været et flot fremmøde og stor interesse for initiativet. Cirka 55 nysgerrige og glade mennesker mødtes og var med til at skabe en hyggelig og venlig stemning,« fortæller Miasser Hawwa, formand for Ballerup Multikulturelle Forening, der er én af kræfterne bag.

Hun er både glad og stolt over en store opbakning caféen har fået

»Det er lykkedes at samle mange gode ballerupborgere og bevise, at vi kan skabe et godt fællesskab med plads til forskelligheder. Det har været de mange anstrengelser værd,« siger hun

Der er Venlig Café igen onsdag den 11. november med introduktion til bibliotekets tilbud samt et musikalsk indslag. Den 18. november er der besøg fra Bydelsmødrene og Venligboerne, mens der den 25. november er oplæg ved Toke Solvind om flygtningehjælpen på Samos.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *