Der kommer julelys i gågaden
29bbljul_kirketorvet_20128.jpg
indsamling Indsamlingen til julebelysningen i Centrumgaden lykkedes - så igen i år bliver det jul i gågaden i Ballerup.

En fantastisk slutspurt for Handelsforeningen Centrumgadens indsamling til årets julebelysning har gjort udslaget: Det bliver jul igen i år. Og de fine lysende stjerne kommer på plads i gågadens lygtepæle – ligesom de plejer.

De 4000 kroner, der manglede i sidste uge, smed kommunen i puljen. Derudover kom flere andre med flotte beløb i sidste øjeblik, så indsamlingen endte med det imponerende resultat: 38.700 kroner.

Dermed bliver der også råd til at reparere de ødelagte julelys, som ellers måtte have ventet på bedre tider.

»Vi er meget glade for hver en krone, vi har fået, fra både firmaer, privatpersoner, politiske partier og kommunen. Det så sort ud til at begynde med, men nu er der lys forude takket være alle de flotte donationer,« siger en glad mand fra Handelsforeningen Centrumgaden, Claus Dahl.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *