Flygtninge er vores ansvar
Debat Mens Kenneth Berth (DF) synes at flygtningene er statens problem, mener jeg det er vores fælles ansvar.

Kenneth Berth mener ikke, kommunerne skal tage et socialt ansvar og integrere flygtninge med opholdstilladelse i vores samfund. Han siger, at det er statens problem og at flygtninge skal sendes hjem så snart der er fred, hvor de kommer fra.

DF mener, at flygtninge skal bo isoleret fra alle andre på en institution eller i en lejr. Hvorfor skal flygtninge ikke integreres i vores samfund? Hvornår har integration været en dårlig ting?

Jeg ser ikke flygtninge som en udgift, men derimod som en ressource. Hvem ved hvad vores nye medborgere kan bidrage med socialt og økonomisk?

Der er ingen der ved, hvornår der er fred i Mellemøsten og Afrika. Måske skal de som har fået asyl i Danmark være her de næste 5 eller 10 år? På den tid kan de nå at lære sproget og få et job. De kan forelske sig og blive gift med en etnisk dansk partner. Der kan ske så meget. Og hvorfor skal flygtningene så hjemsendes?

Kenneth Berth skriver i sit læserbrev, at folk vil blive ved med at søge mod lande, hvor det er lukrativt at være. Man skal ikke læse meget mellem linjerne for at se, at Kenneth Berth er utilfreds med, at vi i Danmark hjælper nytilkomne økonomisk. Det kan jeg ikke se noget galt i.

Kan vi danskere virkelig se os selv i øjnene, med viden om at vi sender børn ud i fattigdom, i vores land?

Jeg synes sagen om boligerne til flygtninge i Ballerup er blæst ud af proportioner. Jeg glæder mig, som DSU’er og som borger, til at møde vores nye medborgere. Jeg synes det er småligt og fordomsfuldt at tro, at de vil begå indbrud og skabe uro, hvor de flytter ind.

Jeg synes, at vi skal pakke fordommene væk og møde nye balleruppere med åbne arme.

I stedet for at brokke sig over 42 flygtninge, burde vi så ikke hellere tale om hvordan vi får den DF-støttede Venstreregering til at droppe minusvæksten i kommunerne. Hvis der er noget der dræber kommunal velfærd, er det da den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *