Idéen til en ny legeplads kom fra nogle børn på skolen, og initiativet til at lade en kunstner udforme legepladsen kom fra nogle af kommunens bibliotekarer.
Den udvalgte kunstner, Kerstin Bergendal, valgte igen at involvere skolens børn i udformningen. Hun bad dem om at vise, hvad en legeplads skal kunne i små modeller, og hun bad så hvert barn om at forklare sine tanker bag modellen.
Hun optog alle samtaler på video. I samarbejde med landskabsarkitekt Jonas Schül oversatte hun børnenes definitioner af god leg til de tegninger, som håndværkere skulle bygge efter.
Børnene medvirkede også ved godkendelse af tegningerne og ved licitationen. Resultatet er blevet en meget anderledes, underholdende og udfordrende legeplads, der har sit helt eget æstetiske udtryk.
Kend din Kunst er lavet i samarbejde med Ballerup Kommunes kunstkonsulent Cai-Ulrich von Platen. Se hele serien her: Kend din kunst