Jeg har ikke mødt dig…
Debat Kære Jørgen Flyr, måske mødes vi en dag!

Tusind mange tak for, at du har gemt mailkorrespondancen mellem Sinds regnskabsfører Sven og mig.

Tak for, at du offentliggør denne korrespondance, som jo er et tydeligt bevis på, det meget fine og tætte samarbejde, vi har i Sind.

Jeg er naturligvis medlem af Sind (derfor skriver jeg også vi i mailen til Sven), og jeg er revisor for vores lokalafdeling.

Jeg besluttede mig nemlig for at støtte denne vigtige forening gennem en vanskelig periode, som jeg er sikker på, at vi nu er ovre, bl.a. efter det berømte valgmøde i Sundhedshuset, Ballerup.

På opfordring fra Sven og Sind mødte jeg op som dirigent på deres generalforsamling, og vi fik valgt en bestyrelse.

Du mødte ikke op, men havde givet besked om, at du gerne ville være suppleant, hvis der manglede en sådan.

Det gjorde der, og du blev valgt til suppleant. Jeg ved ikke, om du har været aktiv, og om du har bidraget med noget til foreningen.

Jeg har ikke mødt dig f.eks. til Sinds cafémøder i Sundhedshuset.

Men jeg har været med til at synliggøre foreningen Sind sammen med nogle aktive og dejlige medlemmer af bestyrelsen – Randi, Carsten, Sven og ikke mindst formanden Paul Korsgaard, som alle er yderst tilfredse med det fantastisk velbesøgte valgmøde, hvor Sind fik stor ros.

Endnu engang tak til foreningen Sind og tak til alle der mødte frem og satte yderligere fokus på psykiatrien i vores kommune.

1 kommentar om “Jeg har ikke mødt dig…”

  1. jørgen flyr siger:

    Sikken en gang bavl Lolan, på intet punkt forholder du dig til indholdet i de læserbreve jeg har haft i Ballerup Bladet om dit misbrug af Sind.

    Hvor bagstræberisk at påstå du ikke har mødt mig. Jeg var med på generalforsamlingen, hvilket du kan læse af referatet, og talte med dig efter mødet. Jeg har således ikke været suppleant, men indvalgt i bestyrelsen hvor jeg på generalforsamlingen blev konstitueret som sekretær. At suppleanten der blev valgt på generalforsamlingen ikke var mødt op, har intet med sagen at gøre.

    Du har misbrugt Sind for at fremme dit eget valg til kommunalbestyrelsen,
    hvilket offentliggørelsen af din mails til fulde dokumenterer. Jeg har flere mails fra dig til Sind, som ligeledes bekræfter dette.

    Du undlader også at kommentere hvorfor du ikke retter henvendelse til Sinds formand, men til Sven uden for bestyrelsen. Det vil jeg kalde undergravende virksomhed over for både Sind og deres formand. At bruge Sinds logo i en valgannonce synes jeg personligt at gå over stregen. Men fortæl gerne læserne hvorfor Socialdemokratiet skulle finansiere annonceringen af mødet, hvis det var Sind der skulle stå som arrangør. For havde det stået til dig havde det ikke været et tværpolitisk møde med repræsentanter fra flere partier, men kun dig og Hanne, som opstillede som regionskandidat.

    Dem der har stemt på dig Lolan, har virkelig fået en nitte af en politikker uden indhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *