Borgmester, støt de ældre!
Debat Åbent brev til borgmester Jesper Würtzen om ældreplejen i Ballerup.

Ældre skal minimum have krav på to ugentlige bade, en gang almindelig rengøring hver 14. dag og en årlig hovedrengøring. De krav har Enhedslisten gennem flere uger fremført ved forhandlingsbordet i Finansministeriet, når partiets topfolk har været på besøg hos finansminister Bjarne Corydon (S).

I 2010 skar Køge Kommune i 87-årige Minna Jørgensens hjemmehjælp og fjernede den 77-årige Svend Erik Hansens bevilling til halvanden times hjemmehjælp hver anden uge, som han i første omgang havde fået tildelt efter et længere sygdomsforløb.

Det fik Ældre Sagen til at føre en sag mod Køge Kommune på vegne af de to borgere, men både Landsretten og Højesteret anerkendte kommunens ret til at fjerne den visiterede ydelse med den begrundelse, at kommunen havde foretaget grundige, konkrete og faglige vurderinger af de to ældres behov, inden den skar i hjælpen.

På grund af de nedskæringer, der sker på plejeområdet, vil det være godt, hvis der kommer en eller anden form for sikkerhedsnet, så der bliver lagt minimumsgrænser for, hvor meget der kan skæres i folks hjælp.

Vi har behandlingsgaranti på sygehusene og et loft over klassekvotienten i skolerne, så vi sikrer et vist serviceniveau over for de syge og vores børn. Det kan vi også gøre for vores ældre.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *