Fortjent basketsejr over Lemvig
Basketball Det var lagt op til en spændende basketlørdag i Skovlunde hallen, hvor BMS herrerne fik besøg af rækkens nr. 3, Lemvig.

1. division, herrer: BMS-Lemvig 92-47. Topscorere BMS: Robert Thurman 28 p, Bo Arentoft 12 p, Andreas Meilby og Yaw Gyamfi 11p.

Lemvig måtte undvære en af deres nøglespillere, Søren Flæng, der var skadet, mens BMS havde tre skadede spillere.

For BMS har sæsonen været præget af op- og nedture og ikke mindst mangel på kampgejst. I kampen mod Lemvig var gejsten tilbage, og BMS kunne gå fra kampen med en stor sejr på 92-47.

Der skulle gå 2,5 minutter af 1. periode, før der blev scoret. Først af Lemvigs Dominik Reid, og snart derefter fulgte Andreas Meilby fra BMS. Sammen med Robert Thurman dominerede han kurvene i begge ender.

BMS spillede generelt et solidt forsvar og meget aggressivt angrebsspil og førte efter 1. periode med 21-13.

BMS fortsatte det høje tempo i 2. periode med tæt forsvar, og hurtigt angrebsspil. Det førte til flere bolderobringer og afslutninger i både frit løb mod kurven og rebound spillet. BMS trak i den grad fra, og selv om Lemvig i periodens sidste minutter fik 7 hurtige point, kunne BMS gå til pause med en føring på 38-29.

BMS fortsatte i 3. periode med at spille solidt forsvar, og klubbens nye amerikaner Robert Thurman gav flot basketunderholdning med dunk, parallel-skud, straffe og ikke mindst et rebound dunk -baglæns. Det er ALDRIG set i Skovlunde hallen før. Det så ud til at knække Lemvig, som ikke formåede at score mere end 7 point i perioden. Også 4. periode blev vundet stort af BMS, som kunne gå fra kampen med en sejr på 92-47.

Næste hjemmebanekamp er tirsdag den 17. december kl. 18.30 mod BK Amager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *