Inspiration til underlag på cykelstierne
Debat Jeg er glad for den nye supercykelsti som går fra Skovvej til Nordbuen. Dejligt at være fri for mudder, grus og sand, når man nu cykler der.

Nu venter vi fra Måløv på at cykelstien fra Fuglehavevej til Ballerup Rideklub også skal blive i bedre stand. Især er den del af stien som går på Kildesvinget i ekstremt dårlig stand. Huller, mudder, store vandpytter, grus og sand skal man igennem, før man kommer til asfalten ved rideklubben.

Der behøves ikke en bred supercykelsti, det er nok med den bredde der er. Men et jævnt og hårdt underlag, som for eksempel den ved Utterslev Mose i København. Asfalt som ligner grus, så at det ikke ødelægger naturoplevelsen, for det er vel det, som er det negative med supercykelstien til Nordbuen.

Kære politikere på cykelområdet, tag gerne en studietur til Utterslev Mose og se selv at man kan få et gang- og cykelvenligt underlag, som samtidigt er lige så æstetisk tiltalende som en grussti.

Og når I alligevel er i gang, så kom gerne den samme asfalt på cykelstien fra Buestræde til Jonstrupvej.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *