Mange børn raslede for Røde Kors
indsamling Cirka 174.000 kroner kom der i bøsserne ved Røde Kors-indsamlingen i Ballerup.

Søndag den 4. oktober var store indsamlingsdag for Dansk Røde Kors i Ballerup. Og flygtningekrisen havde fået mange til at melde sig som indsamlere og bruge tre timer med raslebøssen, som både store og små returnerede godt fyldte til Danske Banks afdeling på Centrumgaden.

»Det er dejligt at kunne hjælpe ved sådanne indsamlinger og være med til at gøre en forskel for mennesker i nød. Når de frivillige indsamlere kommer tilbage til afdelingen, et det vores primære rolle at tælle pengene op. Men flere og flere donerer også et bidrag via MobilePay,« siger Per Fæster Jørgensen, der er privatdirektør i banken.

Han bemærkede især, at flere børn deltog i indsamlingen, og det gjorde stærkt indtryk.

»Det var tydeligt at høre og se, at børnene var utrolig glade for, at de kunne gøre noget for andre børn, der har det dårligt. Mange af dem strålede nærmest om kap med solen, når de ventede på resultatet af indholdet i bøsserne,« fortæller han.

Igen i år var der mange gavmilde borgere i Ballerup. I alt blev der indsamlet 174.000 kroner ved Dansk Røde Kors-indsamlingen i Ballerup, oplyser bankdirektøren.

Overskuddet fra årets indsamling går til Røde Kors’ katastrofefond, der sikrer, at hjælpen når frem, når et jordskælv, krig eller oversvømmelse rammer.

Samtidig skal nogle af pengene også bruges til Røde Kors’ sociale arbejde med at hjælpe udsatte mennesker i Danmark som for eksempel ensomme ældre og døende, børn og unge eller voldsramte kvinder.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *