Skovlunde-elever hjælper udsatte børn
indsamling 8.H fra Skovlunde Skole har sat sig for at hjælpe anbragte børn i Danmark.

Klassen deltager i Børnehjælpsdagens projekt ’Ungdomsværn’, hvor de skal afholde en indtægtsgivende aktivitet til fordel for et godt formål. Og derfor har klassen besluttet sig for at sætte fokus på anbragte unge.

Det betyder, at eleverne i de kommende uger blandt andet vil gå rundt i Skovlunde og omegn for at sælge muleposer, der gør opmærksom på projektet. De penge, som klassen tjener går til hjælpeorganisationens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

Aktuelt har Ballerup Kommune 95 børn anbragt, enten i plejefamilie eller på en institution.
Projekt ’Ungdomsværn’ er en del af undervisningen, hvor de skal lære om projektledelse, budgetplanlægning, økonomistyring og regnskab, som er vigtige elementer i indsamlingsarbejdet.

I alt deltager 28 klasser fra 7. til 10. klasse i ’Ungdomsværn’ og de dyster mod hinanden i at lave den mest innovative PR- og indsamlingskampagne med den største omsætning. Vinderen kåres sidst i november og modtager en pris på 10.000 kroner.

Den lokale klasse håber, at alle der støder på eleverne i og omkring Skovlunde, vil bakke op om projektet – dels for at støtte den gode sag og for at støtte den lokale klasse i den store dyst.

Klassen afholder desuden et hyggearrangement tirsdag den 3. november mellem klokken 16.30 og 19.30 på Skovlunde Skole afdeling syd. Her vil der være mad og drikke samt mulighed for at købe lodder, hvor pengene går til det gode formål.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *