Boliger til flygtninge på vej til Møllevej
Flygtningeboliger-3.jpg
På den ene side den kommunale ejendom, der nu skal huse midlertidige boliger til flygtninge og lige overfor, i de røde huse, de private boliger, der nu risikerer at falde voldsomt i værdi. Foto: privatfoto
Flygtninge Ballerup Kommune planlægger at indrette midlertidige boliger til flygtninge i nedlagt ejendom. Naboerne er bekymrede.

I midten af oktober dumpede der pludselig et brev ind hos beboerne omkring den gamle kommunale ejendom på Møllevej 3-5 og Gl. Rådhusvej 32, nærmere bestemt på Gl. Rådhusvej 34-52.

Her fremgik det af en såkaldt naboorientering, at Ballerup Kommune vil indrette de kommunale bygninger lige overfor, til midlertidige boliger for flygtninge. I brevet fremgik det, at flygtningeboligerne skal eksistere i op til fem år. I brevet fremgår det også, at naboerne har mulighed for, ifølge Planlovens paragraf 20, at komme med bemærkninger til planerne inden den 28. oktober, altså godt 14 dage senere. Men at der er tale om en orientering og ikke en høring, og at der derfor ikke er mulighed for at omgøre beslutningen.

Allerede fra første færd har naboerne været bekymrede for planerne. De føler ikke, at de er blevet spurgt og at de ikke har ret mange muligheder for at komme med indsigelser eller forslag på den korte frist, som kommunen har givet. Samtidig frygter de for, hvordan planerne vil præge kvarteret og ikke mindst huspriserne i fremtiden. Naboerne understreger, at de naturligvis ikke har noget imod at hjælpe flygtninge, men at de føler, at kommunen er gået betænkeligt stille med dørene i sagen.

Stort prisfald

»Der kom bare et brev om, at det var besluttet. Vi indkaldte så til et møde om sagen i sidste uge, hvor vi havde inviteret borgmesteren. Han sendte Mette Mortensen fra forvaltningen, der fortalte om planerne og at det var mere eller mindre vedtaget. Vi fik også at vide, at kommunen ikke regnede med, at det ville komme til at påvirke vores priser på lejlighederne,« siger Heidi Hjorthøj, der bor lige op ad den bygning, der skal indrettes til boliger.

Men ifølge Heidi Hjorthøj har en ejendomsmægler fortalt, at det typisk betyder et fald på omkring 20 procent, i lignende sager. Men for beboerne handler det om meget andet.

Trukket ned over hovedet

»Vi er naturligvis bekymrede for, hvordan det kommer til at påvirke vores kvarter. Der kommer en eller anden form for afskærmning, så vi ikke kan kigge lige ind til hinanden, og det er fint nok. Men der kommer aktivitet 24 timer i døgnet og der skal bo familier på små værelser, hvor der ikke er meget andet at lave end at være i området. Så vi tænker på støj og måske større risiko for indbrud. Det ved vi ikke noget om, men det bekymrer os naturligvis. Jeg kan sagtens forstå, at vi skal hjælpe folk og har stor sympati for det, men vi har fået trukket noget ned over hovedet uden overhovedet at kunne komme med nogen reelle indsigelser. Det er ikke en gang en høring. Vi føler helt klart, at Ballerup Kommune er gået rigtig stille med denne her sag,« siger Heidi Hjorthøj, som en del af en klassisk ’ikke i min baghave sag’.

Dialog er vigtig

Når der tidligere har været planer om for eksempel supermarkeder, så har Ballerup Kommune været hurtigt til at diskutere og fortælle om deres planer. I denne sag har der været endog meget stille. Men der er ikke tale om, at Ballerup Kommune vil ’luske’ noget ind af bagdøren, hvis man spørger formanden for social-og sundhedsudvalget, der har ansvaret for sagen.

»Jeg kan godt forstå, at naboerne er bekymrede. Vi har mødtes med naboerne og fortalt dem, hvad der skal ske. Bygningen ligger tæt på skel, men vi har flere forslag fremme, så vi undgår gener mellem to tæt beliggende ejendomme. Det er vigtigt for os at komme i dialog med naboerne,« siger Lolan Ottesen (A), formand for social- og sundhedsudvalget.

Hun afviser, at kommunen vil undgå at diskutere sagen offentligt.

Presset boligsituation

»Vi forsøger ikke at undgå diskussioner. Men der er mange elementer i denne sag. Vi er i forvejen pressede på boligmuligheder, fordi vi har nogle store renoveringsprojekter, hvor folk skal genhuses. Desuden har vi jo en presset flygtningesituation, som de fleste nok har fulgt med i. Nu har vi en egnet ejendom centralt i Ballerup, som kan indrettes til formålet, og så må vi handle. Der er ikke tale om en permanent løsning, men om midlertidige boliger, hvor der skal bo folk i måske et halvt eller et helt år, inden de skal ud i rigtige boliger. På længere sigt er der planer om at bygge permanente boliger for eksempel rækkehuse eller lignende. Men lige nu har vi et problem, og det kan vi løse med denne midlertidige løsning,« siger Lolan Ottesen.

Hun bekræfter dog, at sagen ikke står til at ændre.

»Vi har ikke vedtaget byggeriet endeligt endnu, for vi skal lige have nabofristen overstået. Men vi er nødt til at finde en løsning. Og jeg vil gerne pointere, at vi ikke går i gang før efter nytår med noget som helst, så vi har tid til at være i dialog med naboerne og få løst det i mindelighed,« siger Lolan Ottesen.

Ifølge planen skal der indrettes i alt 32 værelser på mellem 13 og 20 kvadratmeter. I første etape kommer der til at bo mellem 15 og 23 beboere i op til et halvt år ad gangen.
Samlet set kan bygningen indrettes til midlertidigt flygtningecenter i op til fem år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *