Hvad sker der IKKE i Skovlunde
Debat I sommeren 2014 blev en konkurrence om Skovlunde Centret afsløret. Inden da havde der været møder og workshops omkring projektet. Alt lød fint. Det tydede på, at nu skulle der ske noget i Skovlunde Centret.

Der var afsat én million kroner til projektet. Yderligere syv millioner til indsnævring af Ballerup Boulevard. Kort tid efter blev der skrevet om, at Skovlunde Centret var sat til salg for 148 millioner.

Både borgmesteren og Fru Helle Tidemann (formand teknisk udvalg) var meget optimistiske, alt tydede på, at nu kunne vi i fremtiden få et Skovlunde, der ser præsentabelt ud.

Men nu skriver vi oktober 2015 og intet er sket. Flere og flere forretninger lukker og hele centret virker spøgelsesagtigt, men vi er heldige. Vi har tre frisørsaloner, fire forretninger der sælger blomster og en tatovør forretning. Det er der vist ikke mange centre, der kan prale med.

Var det kun varm luft med den operation i 2014, havde man ikke nogen konkrete aftaler med ejeren om en ændring?

Jeg ved, at når talen er omkring ejeren, siges der, at den private ejendomsret ikke kan krænkes, og det er jeg enig i, men er det ikke underligt, at man ikke kan stille krav til en sådan person.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad status er på Skovlunde Centret?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *