Der deltog knap 100 løbere med borgmester Jesper Würtzen som starter for børneløbet på ca. 2,1 km og han deltog også selv på 5 km løbet.
Der blev samlet ind til det gode formål på dagen, og startpengene beløb sig til 8500 kroner, som blev overrakt ved en ceremoni i World Trade Center efterfølgende.
Ballerup Atletikklub stod for stod for den tekniske afvikling af løbet såsom opmåling, opkridtning og tidstagningen, så atletikklubben var altså i front med manpower til løbet.
Successen betyder, at man vil arbejde på at gennemføre løbet igen til næste år, gerne med endnu flere deltagere, så man kan donere endnu en stor check til kræftforskningen.