BSF tabte sidste turneringskamp i år
Fodbold Karlslunde kom fra Ballerup Idrætspark med en sejr på 2-1 i den sidste kamp inden vinterpausen i Sjællandsserien.

Efter en flot indsats i forrige kamp mod topholdet Glostrup, så blev sidste spillerunde af Sjællandsserien ikke en, som hverken spillere eller trænerteam i BSF ønsker at huske specielt længe.

Som assistenttræner Flemming ’Køge’ Petersen sagde efter kampen, så var det »en kollektiv off-day«. Den betød, at Karlslunde kom med sig fra Ballerup Idrætspark med alle tre point efter en sejr på 2-1 til udeholdet.

Karlslunde kom foran på et tidspunkt, hvor BSF havde en reservemålmand på mål, da Kasper Sørensen havde fået gult kort og dermed 10 minutters udvisning. Man fik dog svaret tilbage med en udligning fra Andreas Horsebøg.

Trods udligningen kom spillet dog aldrig rigtig til at flyde, og Karlslunde kom atter foran. I de sidste 10 minutter havde BSF chancerne til at få scoret, men målet kom ikke, og således tabte BSF den sidste turneringskamp i år.

Resultatet betyder, at BSF overvintrer på en 8. plads i Sjællandsserie efter et efterår med tre sejre, fem uafgjorte og tre nederlag. Nu venter en række træningskampe og en masse træning, inden turneringsstart i april.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *