Flot andenplads til BSF’s U11
BSF-U11-copy.jpg
BSF’s U11-drenge lukkede sæsonen med en flot sejr på 10-2 over Hørsholm-Usserød. Foto: Privatfoto
Fodbold BSFs U11-1 sluttede sæsonen med en storsejr på 10-2. Et flot punktum på en flot sæson, der resulterede i en andenplads i rækken.

Kun Brøndby IF’s førstehold viste sig for stærke for BSFs U11-drenge i række 1, der dog var det eneste hold, som i sæsonen formåede at give de blå/gule fra Vestegnen modstand. Det blev til en meget sikker andenplads i rækken for BSF.

Inden sidste kamp var der lagt op til revanche efter nederlag til Hørsholm-Usserød tidligere på sæsonen, og det var derfor en flok sultne drenge, der mødtes søndag morgen for at gøre klar til årets sidste turneringskampkamp på hjemmebane.

Fra første fløjt spillede BSF med vilje, aggressivitet og koncentration, og når man så samtidig formår at kombinere så flot som de drenge gør, så bliver det rigtig underholdende at se fodbold. Det endte med en stor sejr på 10-2 til BSF, der i den grad fik sluttet sæsonen flot af.

Nu venter en række planlagte træningskampe over vinteren, hvor der er flere spændende modstandere i vente. Den første af disse er allerede i den kommende weekend, hvor BSF skal en tur til Hellerup for at møde HIK.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *