Hvem er Ballerups FIFA Champ 2015?
fifa.jpg
Er du en haj til FIFA 15? Så mød op til Ballerupmesterskaberne i det populære konsolspil i Skovlunde Kulturhus på lørdag. Foto: arkivfoto
Skovlunde Kulturhus danner lørdag den 24. oktober ramme om en kæmpe turnering i det populære spil FIFA 15 - Danmarks mest spillede konsolspil lige nu.

På dagen kæmper man om titlen som ’Ballerups Best FIFA-champ 2015, og Ballerup eSport & iPlay vil i samarbejde med kulturhuset stå for at afvikle turneringen, hvor der vil være plads til 64 spillere i alderen fra ni år og op.

Dørene åbner klokken 10 til indskrivning, og turneringsstart er 10.30. Finalen forventes at blive spillet cirka klokken 17.

Dagen afsluttes med præmieoverrækkelse til turneringens vindere, og de fire bedste går videre til turneringen VestegnsFIFA 2015 i Vallensbæk den 27. november.

Det koster 25 kroner at deltage i konkurrencen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *