Så er der snart gys og gru i Måløv
Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-3-copy.jpg
Snart vrimler det med grufulde gespenster i Måløv. Årets Halloweenfest nærmer sig. Foto: Jon Runar
Søndag den 25. oktober er der arbejdsdag, hvor alle kan komme og hjælp med at gøre klar til Halloween i Måløv den følgende fredag.

Fredag den 30. oktober er der igen Halloween i Måløv og den store aften åbner igen med et sceneshow ved Nåleøjet lige nedenfor Måløv Station klokken 18. Her vil være både levende musik, ildgøgl og anden underholdning, inden publikum klokken 18.30 sendes af sted i optog gennem byen, som byder på op mod 50 poster med forskellige underholdende indslag.

Temaet i Naturparken er i år 1800-tallets London og man kan blandt andet besøge den skumle kro med byens ”sygeste” personale, møde pestdoktoren, der selv er ramt – eller blive dømt af ’Dommeren’, som kun udsteder de grummeste straffe.

Klokken 19 slår skolen på Kratvej dørene op for både skræmmegang og trøstegang, rædselskabinet, gyserfilm, historiefortælling, kraniekast, orken i buret, musikskolebands og meget mere.

Sceneshowet og oplevelserne på det meste af optogsruten er gratis, men ønsker man adgang til Naturparken og Skolen, kræver det billetarmbånd, som kan købes allerede nu i Kulturhus Måløv.

Ved Nåleøjet udlejes petroleumslamper på lange stokke og diodelygter på nogle mere børnevenlige korte stokke. Mad og drikke kan købes både ved Nåleøjet, på Liljevangsvej og på Skolen.

Husk arbejdsdagen

Søndag den 25. oktober klokken 11-14 er der arbejdsdag i Kulturhus Måløv, hvor man kan være med til at gøre forberedelser til den store halloween-aften om fredagen.

Der skal traditionen tro skæres græskar til at pynte ruten, og så vil der også være andre små og store praktiske opgaver at løse.

Der er sørget for masser af græskar-skæreknive til at skære lygterne med, og man kan vælge at bruge én af de mange skabeloner eller skære frit efter egen fantasi.

Har du selv en idé til noget, der kan gøre optoget endnu mere seværdigt, så stik hovedet ind i Kulturhuset og fortæl om din idé – så kan det være, at der kan skaffes penge og materialer til projektet.

På arbejdsdagen vil der være salg af mad og drikke, så ingen kommer til at gå sultne eller kaffetørstige derfra, oplyser arbejdsgruppen bag Halloween i Måløv.

Læs mere på www.halloweenimaaloev.dk

Herunder flere billeder fra sidste års Halloween i Måløv. Foto: Jon Runar

Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(1)-copy Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(2)-copy Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(4)-copy Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(5)-copy Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(6)-copy Halloween-i-Måløv-foto-Jon-Runar-(7)-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *