Her skulle de lære om Myanmar og mærke på egen krop, hvordan et militærstyre føles.
Og det gik ikke stille for sig, da FDF’erne ankom til den opstillede version af Myanmar. Her skulle de først igennem en paskontrol for derefter at besøge en stribe landsbyer i landet. Alt sammen for til sidst at prøve at leve livet som aktivister i et militærstyre.
FDF’erne har særligt fokus på Myanmar gennem projektet ’Minglabar Myanmar’, hvor de støtter frivillige i Myanmar og fokuserer på at udbrede danskernes kendskab til de frivilliges vilkår og muligheder i det sydøstasiatiske land.