Grønt Råd klar til valg
grønt-råd2-copy.jpg
Der er snart valg til Grønt Råd i Ballerup. Rådet består af medlemmer, der arbejder for en grønnere kommune - både i forhold til natur, trafik, affald, forurening og forsyning. Foto: Arkivfoto
samarbejde Grønt Råd i Ballerup og Glostrup er netop hjemvendt fra fælles inspirationstur. Nu står den på valg.

Grønt Råd i Ballerup og Glostrup har indledt samarbejde for at udveksle gode idéer og viden. I strålende efterårssol drog de på fælles inspirationstur til Geopark Odsherred med mange spændende stop undervejs.

De besøgte blandt andet Gelstrupgård, der producerer økologiske MRSA-fri grise på friland, devar på det økologiske landbrug Brogaard og besøgte det kombinerede biogas- og komposteringsanlæg Bio Vækst A/S. Nykøbing Sj. Varmeværks nye solvarmeanlæg på Getsøjvej blev også aflagt besøg og her blev de lokale grønne rødder meget inspirerede af at man havde får gående og afgræsse arealerne mellem solfangerne.

Vel hjemvendt fra turen er der nu fokus på det kommende valg til Grønt Råd. Det bliver afviklet på Ballerup Rådhus tirsdag den 27. oktober klokken 19.

Alle er velkomne til at deltage og være med til at vælge de nye medlemmer – eller eventuelt selv stille op – og dermed være med til at præge kommunen i en grønnere retning. Læs mere på: www.groent-raad-ballerup.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *