Byttecentral, skaterbane eller nytårsfest til Ballerup Syd?
Borgermillion-måløv-2013-copy.jpg
Ved første Borgermillion i 2013 blev der argumenteret grundigt for sagerne i Måløv, som endte med at beslutte sig for en skaterpark ved Østerhøjskolen. Foto: arkivfoto
borgermillion Idéerne er mange i denne omgang af ’Borgermillionen’ i Ballerup Kommune. Første workshop er i aften på Tapeten.

Når borgmester Jesper Würtzen tirsdag aften den 20. oktober byder velkommen til Borgermillionens første workshop i Ballerup Syd, er ideerne allerede på bordet til, hvordan bydelen skal bruge deres knap 300.000 kroner.

I modsætning til den første Borgermillion i 2013 har man denne gang skullet indsende ideer inden de første borgermøder, og det er der kommet en hel række forslag ud af. Til mødet på Tapeten tirsdag aften er der både foreslået en nytårsfest i børnenes tegn, en skaterbane og en byttecentral.

At en nytårsfest kan være et brugbart forslag er også en nyskabelse fra den første Borgermillion. Denne gang godtages sociale arrangementer også, så længe projektet holder sig inden for temaet: ’fællesskab’.

Fordelt på fire bydele

På torsdag er det så borgerne i Måløvs tur til at finde ud af, om deres knap 190.000 kroner skal bruges på en mobil scene, hjemmeside, hjertestartere eller overdækkede ventepladser. Og i ugerne efter følger workshops i Skovlunde og Ballerup Nord. Borgermillionen er nemlig ligesom første gang fordelt på fire dele af kommunen ud befolkningstallet.

Sidste frist for at indlevere forslag var fredag den 16. oktober, og alle forslagene fra de fire bydele med nærmere projektbeskrivelse kan ses på ballerup.dk/borgermillionen.

Hvis man vil være med til at bestemme, hvilke idéer, der skal arbejdes videre med, skal man møde op på de indledende workshops og bruge sin stemme. Til januar kommer anden runde borgermøder, hvor de fremmødte endeligt stemmer om, hvilke projekter, der skal have pengene.

Workshops

• Tirsdag den 20. oktober kl. 18.30-21.30 i Ballerup Syd, Tapeten, lille sal

• Torsdag den 22. oktober kl. 18.30-21.30 i Måløv, Kulturhus Måløv

• Torsdag den 29. oktober kl. 18.30-21.30 i Skovlunde, Skovlunde Kulturhus

• Tirsdag den 3. november kl. 18.30-21.30 i Ballerup Nord, Skovvejens Skole, kantinen. Indgang fra Egebjergvang 80


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *