Carlo er Årets Skovlundeborger
rets_skovlundeborger_6.jpg
Fra venstre: Årets Skovlundeborger Carlo Jacobsen, Alex Nielsen og Jens Minnet fra Skovlunde Lokalråd samt Ole Rubach fra Lions Club Skovlunde. Foto: Flemming Schiller
hæder I sidste uge fik Carlo Jacobsen fra Ellekilde Fritidscenter overrakt prisen som Årets Skovlundeborger.

Der var fint besøg på Ellekilde Fritidscenter mandag eftermiddag i sidste uge. Skovlunde Lokalråd og Lions Club Skovlunde havde nemlig meldt deres ankomst – et besøg i anledningen af, at de har kåret Ellekildes leder Carlo Jacobsen til Årets Skovlundeborger.

Det gjorde de faktisk allerede tilbage i august, hvor prisen vanen tro skal overrækkes ved Skovlunde Byfest. Men da Carlo på dette tidspunkt var på ferie, og derfor ikke kunne være til stede og modtage prisen, har selve overrækkelse ladet vente på sig.

Mandag blev det så dagen, hvor de tre repræsentanter kunne fejre Carlo med både taler, blomster og en fin Holmegaard-vase i hans vante rammer på Ellekilde Fritidscenter i Skovlunde.

»Det er altid svært at finde frem til den person, som man i Lions Club Skovlunde og Skovlunde Lokalråd vil pege på og udnævne til Året Skovlundeborger. I år har der været rigtig mange og velkvalificerede emner at tage af. Men alligevel var det ikke svært at få sat et navn på. Der var én som virkelig sprang i øjnene på os, sagde Alex Nielsen fra Skovlunde Lokalråd i sin tale for Carlo.

En lille blæksprutte

Han roste også Carlo for at være en meget venlig og vellidt fritidscenterleder.

»Carlo er i dag en lille blæksprutte, han er både her og der og alle vegne, så er han på Ellekilde det ene øjeblik og det næste er han på Lundbjerg, hvor han også slår sine folder. Ingen af de mange børn han har med at gøre til daglig, går forgæves til ham, hvis de har et problem, han er altid lyttende, og sammen finder de oftest en løsning af den eller den anden art, som begge parter kan leve med. Naturligvis vil der altid være problemer, når der er så mange børn og unge mennesker samlet, men også her er Carlo ham der tit skærer igennem og kommer med brugbare løsninger, » sagde Alex Nielsen og sluttede:

»I det hele taget en fin person til at modtage prisen som Årets Skovlundeborger 2015.«

årets_skovlundeborger_5 årets_skovlundeborger_3 årets_skovlundeborger_1 årets_skovlundeborger_4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *