BSF fik uafgjort mod Glostrup
BSF-Glostrup.jpg
Der var dramatik og spænding, da BSF fik uafgjort mod topholdet fra Glostrup. Foto: Privatfoto
Fodbold Der ventede BSF en svær kamp mod Glostrup lørdag eftermiddag, hvor man skulle forsøge at hente point fra rækkens nummer to.

Selvom BSF måtte erkende, at favoritværdigheden ganske klart var hos Glostrup, var det et optimistisk hold, der kom ud til kampen og med en tro på, at de kunne drille topholdet.

Efter en jævnbyrdig start, så var det dog Glostrup, der tog teten, og i første halvdel af 1. halvleg havde de flere store chancer, som blev brændt. Herefter kom BSF dog bedre med og tilspillede sig også et par store chancer. De blev dog heller ikke omsat, og 0-0 var stillingen ved pause.

2. halvleg fik en dramatisk start. BSF-spilleren Rasmus Larsen tog en dribletur ind i feltet og blev fældet. Korrekt dømt straffespark, men ’Ralle’, som han kaldes, blev liggende i græsset, og kort efter blev der råbt ud, at hans skulder var gået af led. Det førte til et længere spilstop, hvor spillere og stab fra begge hold var ovre hos Rasmus Larsen, der lå i store smerter. Fint fair play fra Glostrup, der hjalp med at få ham flyttet bag det ene mål, hvor han med folk omkring sig blev passet på, indtil ambulancen kom.

Kampen fortsatte og Emil Tidemand omsatte straffesparket til en 1-0 føring til BSF. Efter en god periode af BSF, der var iklædt gult og sort på dagen, fik Glostrup langsomt men sikkert atter taget spillet til sig.

Det gav sig udslag i et pres, der kastede en masse dødbolde af sig. Et af dem, et hjørnespark, gav en udligning, da en Glostrup-spiller fik hovedet på og satte bolden i mål til 1-1. Et point blev det altså til i Glostrup, inden sidste turneringskamp i år venter på lørdag, når BSF hjemme i Ballerup Idrætspark klokken 13.00 møder Karlslunde.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *